• Louise Kraneled

Visitkort - derfor er de vigtige.

Opdateret: 18. sept. 2019



Er visitkort stadig et vigtigt redskab i din markedsføring? Et eller andet sted er det jo en gammeldags form for markedsføring i forhold til digitale netværks værktøjer som f.eks. LinkedIn. Dog vil jeg stadig mene at visitkort er super relevante og vigtige for din virksomhed, og her er grundene:


Det er nemt

At give et visitkort når man skal udveksle kontaktinformationer er let. Man kan dele kontaktinformationer via mobiltelefoner, men det er ikke altid det lige virker eller at de forskellige enheder er kompatible, også står man der og bøvler. At aflevere et visitkort er hurtigt og nemt.


Personificering af din virksomhed

I dag med alt vores teknologi gør det et ekstra godt indtryk med en personlig relation. Den kan du skabe via dit visitkort. Når du giver en ny forbindelse dit visitkort, så sætter du et ansigt på din virksomhed, og du får chancen for at give et godt førstehåndsindtryk. Det giver dig et forspring, fordi folk har en større tilbøjelighed til at huske dig og din virksomhed, hvis de har mødt dig. Visitkort er et fantastisk netværksværktøj.


Markedsføring

Hvis du laver en tekst til dit visitkort hvor du udover dine kontaktinformationer, også skriver lidt om hvad du tilbyder, så bliver dit visitkort et direkte markedsføringsværktøj. For måske har den person du snakker med i sidste ende ikke noget at bruge dine kvalifikationer til, men det er let at give dit kort videre til en som kan bruge dig når du har skrevet hvad du tilbyder på visitkortet. Du kan også vælge at skrive en call-to-action tekst, så du giver folk incitament til at handle; “Skal du bruge en tømrer så ring i dag”.


Kvalitet og design af visitkortet

En del af førstehåndsindtrykket er også selve dit visitkort, så hav din brand i tankerne når du designer det. Man kan få virkelig billige visitkort, men hvis man vil ofre lidt flere penge på design og papirkvaliteten, så kan det give et bedre indtryk. Tænk over at dit visitkort skal passe til dig og dit brand.


Inden du beslutter dig for designet på dit visitkort, så brug et par timer på at kigge på forskellige designs. En ting er det grafiske, men tænk også elementer som:

  • Tykkelsen og kvaliteten

  • Skal hjørnerne være runde?

  • Skal det vender vertikalt eller horisontalt?

  • Skal noget af skriften hæves eller skinne?

  • Skal kortet have en farvet kant?

  • Skal der være udskæringer i kortet?

  • Skal det printes på noget andet end papir? Træ, metal, gennemsigtigt plastik osv.

  • Skal det have den normale størrelse eller er en anden facon bedre. Måske kvadratisk?

  • Skal det printes på begge sider?


Design tips

Hvis du har en grafiker til at lave et logo til din virksomhed, så kan du overveje om du skal betale lidt ekstra for at få et visitkort design med.

Hvis du vælger at gøre det selv, så har jeg tre gode råd:

  1. Hold din kerne information i fokus.

  2. Simpelt er bedre.

  3. Søg for at designet passer til dit brand og din branche.


Mine visitkort

Hvis du er nysgerrig på hvad jeg har valgt så kan du se mine visitkort her.


Jeg har selv designet dem. Jeg har valgt at holde dem meget simple og i mit brands farver.


Jeg har valgt at prioritere kvaliteten på kortene højt, fordi networking er en af mine største kilder til nye forbindelser og nye klienter. Det er vigtigt for mig, at jeg føler at mine visitkort sender et rigtig professionelt signal, fordi det giver mig ekstra selvtillid når jeg giver dem ud.


De er designet med en del fri plads på den ene side, fordi det giver folk mulighed for at skrive noter når de møder mig. De er tykke og føles godt at få i hånden. Jeg er vild med dem!


Hvis du synes godt om dette blogindlæg så giv det et like, og send os endelig en kommentar her, eller på vores facebookside.


Du kan også finde os på instagram hvor der er flere billeder af visitkort og hverdagsbilleder fra Smartup.dk.

15 visninger

CVR NUMMER 

40 65 69 36

TELEFON 

40 91 43 44

Lavet af Smartup.dk 

  • Sort Instagram Icon
  • Sort YouTube Icon
  • Facebook Basic Black
  • Sort LinkedIn ikon