• Louise Kraneled

Dit netværk - hvordan udvider du det?

Opdateret: 12. dec. 2019

Dette er en efterfølger til sidste uges blogindlæg som handlede om dit nuværende netværk. I dette blogindlæg vil jeg fortæller dig, om hvordan du udvider dit netværk.

Erhvervsnetværk

Et erhvervsnetværk kan være godt for din virksomhed. Der findes et utal af brancheorganisationer og professionelle netværk, som kan tilbyde dig relevante events og sparring. Nogle erhvervsnetværk kan man kun være medlem af hvis man selv kommer med nye forbindelser til andre. Disse netværk kan især være gode for nystartede virksomheder, da man kan være mere sikker på at få et resultat fra netværket. Erhvervsnetværk koster ofte penge. De starter typisk ved ca. 3.000 kr. årligt, men mange kan være endnu dyrer.

Fagforeninger

Mange fagforeninger har mange typer af events du kan deltage i. De kan tælle alt fra faglige kurser til foredrag og udflugter. Her kan du møde mange mennesker som kan bidrage til dit netværk.

Foreninger

Foreninger er også en rigtig god måde at netværke. Her skal man dog have for øje at der er mange typer af foreninger.


Sportsforeninger og andre fritidsforeninger er en type netværk. Her kan man få gode bekendtskaber. Fodboldforeninger, hvor man mødes til kampe, er et eksempel på en god måde at kombinere sport og fritid. Der er mange sportsklubber som har decideret erhvervsnetværk.


Andre foreninger som kan være relevante for dig, kunne være foreninger med et mere erhvervsmæssigt formål. Her tænker jeg eksempelvis på Startup Odense som jeg selv er en del af. Det er en non-profit organisation som har til formål at samle alle tilbud til startup firmaer.


Når man er med i sådan en forening så lærer man en masse om drift, sociale medier og hvad der ellers skal til for at drive foreningen. Samtidig kommer man i forbindelse med en masse udefrakommende mennesker, ved at deltage i event og finde samarbejdspartenere. Det er en god måde at netværke, og det er gratis.

Kontorfællesskaber

Kontorfællesskaber er gode netværk, men det kræver at man finder det relevant. Jeg sidder selv i et kommunalt kontorfællesskab, og jeg er meget glad for det. Det er et utrolig godt netværk virksomhederne imellem, og skal man bruge et eller andet, så har de daglige ledere altid et telefonnummer til en kontaktperson. De laver også lidt PR for din virksomhed, hvilket også er skøn. At være i et kontorfællesskab gavner både din virksomhed fordi du har sparringspartnere men også dit netværk.

Online netværk

Det sidste netværk jeg gerne vil slå et slag for er online netværk. Online netværk kan du skabe via en platform som linkedin, men der findes også tonsvis af grupper på Facebook, som du kan melde dig ind i. Iværksætter Netværket er en af de grupper som jeg er glad for at være medlem af. Der findes også sider som Amino som er et debatforum for selvstændige. Her er en god svarrate på spørgsmål og masser af gamle tråde du kan blive klog på.

Hvis du synes godt om dette blogindlæg så giv det et like, og send os endelig en kommentar her, eller på min facebookside.


Du kan også finde os på instagram hvor der billeder fra hverdagslivet i Smartup.dk.

12 visninger

CVR NUMMER 

40 65 69 36

TELEFON 

40 91 43 44

Lavet af Smartup.dk 

  • Sort Instagram Icon
  • Sort YouTube Icon
  • Facebook Basic Black
  • Sort LinkedIn ikon